Gode tips omkring spinningsko

Cykelsko fås i mange varianter og de fleste kan bruges som spinningsko. Så længe man har en cykelsko hvor det er muligt at påmontere klamper, så er de brugbare til spinning. Men hvis man vil have en den bedste spinningsko så er det en fordel at finde en sko som er hygiejnisk, har en god pasform, giver en god kraftoverførsel og ligger i den rette prisklasse.

Ved anskaffelse af nye spinningsko bør man se efter en cykelsko der passer til de gængse klamper. Så undgår man at skulle skifte skoen, fordi den ikke passer til nogle bestemte klickpedaler. Mange spinningsko kan bruges til både Look, SPD system, SPD-R og SPD-SL klamper.

Hygiejne:

Hvis man går til spinning i et fitness-center kan man ofte låne spinningsko hos dem, men af hensyn til hygiejnen så kan det varmt anbefales, at man ret hurtigt køber sine egne.

Til spinning sveder man ofte langt mere end ved almindelig cykling og derfor er det en fordel at investere i en cykelsko med en overside, der er så åndbar som muligt. Der findes mange forskellige materialer, så spørg dig for, der hvor du køber din spinningsko. Mange cykelsko fås med udtageligt og vaskbar indersål, hvilket også i stor grad højner hygiejnen.

Prisklasse:

Priserne på spinningsko ligger typisk mellem ca. 300 – 800 kr., men man kan sagtens finde spinningsko i en langt højere prisklasse og man får naturligvis bedre kvalitet i både slidstyrke og pasform, jo mere man vælger at ofre på de cykelsko, som man køber.

Kraftoverførsel:

Bunden i en spinningsko er altid lavet af et stift materiale for at øge kraftoverførslen fra skoen til pedalerne. Jo stivere bund der er i skoen, jo større vil overførslen være. Der findes en del materialer på markedet og hvad man ender med at vælge afhænger i stor grad af, hvor meget man ønsker at investere i sine nye cykelsko. Hvis man vælger en sko med glasfiberbund ligger prislejet som oftest væsentlig under niveauet for en sko med bund lavet i carbon, som er et meget brugt og velanset materialer indenfor cykling.

Pasform:

I nogle cykeldiscipliner kan det være en fordel at have en vis bevægelsesfrihed i cykelskoen, men dette er ikke tilfældet indenfor spinning.

Ved spinning kræves en sko der sidder godt fast på foden og en sko med helstøbt hælkappe og/eller indersål vil være at foretrække.

Spinningsko fås med forskellige former for lukninger og overmaterialer og har stor betydning for, hvordan skoen sidder på foden. Hvis en spinningsko ikke sidder optimalt på foden, risikerer man ikke blot at skulle døje med vabler og ømme tæer, men også at skoen kommer til at lukke for blodtilførslen og derved gøre fornøjelsen ved spinning til manglende.

En spinningsko med klikspænding gør det muligt at spænde skoen meget præcist og ens hver gang. En snørresko kan derimod gøre det meget svært at spænde skoen ens over hele fodryggen og man kan derfor ikke spænde skoen helt så fast omkring foden, da trykket ikke kan justeres på samme måde som med klik eller velcrostopper.

Overdelen i en cykelsko kan være lavet at alt lige fra syntetisk stof/net og til ægte læder med stor åndbarhed eller en blanding af alle dele. En god spinningsko er lavet af en et materiale der er både meget åndbart og holdbart. Det tager som med alle andre sko tid at gå/cykle skoen til og det vil derfor være ærgerligt at man skal skifte spinningskoene ud netop som man har fået dem slidt til, så den sidder helt perfekt på fødderne.

Skriv et svar