Der findes mange typer af solceller i dag, men de fleste er baseret på silicium, som er et af de mest almindelige råstoffer på jorden. De seneste par år er der så kommet flere ikke-siliciumbaserede solceller som fx CIS-solceller (lavet af kobber, indium og selen) og CdTe-solceller lavet af Cadmium og Tellurid. De solceller som findes på det danske marked i dag, er næsten alle krystallinske og betegnes enten som monokrystallinske og polykrystallinske. Herudover findes der også ikke-krystallinske solceller, der normalt betegnes amorfe eller tyndfilmssolceller.

Monokrystallinske solceller er skåret af en rund siliciumblok og har derfor som standard runde hjørner. Normalt bliver de ofte skåret i kvadrater for at få mindre afstand mellem de enkelte solceller i et solcellepanel. Disse solceller er normalt sorte med ensartet overflade. Det er også de mest effektive solceller og har normalt en virkningsgrad på 14-18% og fylder omkring 6-7m2 per kWp.

De polykrystallisnke solceller består af silicium-krystaller som er dannet ved støbning direkte i en firkantet form. De forskellige krystalretninger i cellen giver et stærkt blå farve. Disser solceller er ikke lige så effektive som monokrystallinske solceller og har normalt en virkningsgrad på 12-14% og fylder cirka 8 m2 per kWp.

Amorfe/tyndfilmsolceller var baseret på pulveriseret silicium, og de senere år er det især CIS- og CdTe-solceller som har vundet frem. Tyndfilmssolceller kendes fra fx lommeregnere og udføres i så tynd film, at lyset kan skinne igennem, så de fx bruges til at tone ruder med. Disse solceller fås i forskellige farvenuancer. Normalt har de en virkningsgrad på 6-14% og de fylder cirka 9-15 m2 per kWp.

Levetiden af solceller afhænger af de forskellige solcelletyper. Amorfe/tyndfilmssolceller forventes at holde mellem 20-25 år, men de robuste mono- og polykrystallinske forventes at holde i 30-40 år. Alle solceller vil med tiden blive mindre effektive og taber typisk 0,5-1% årligt i ydelsen.