Mange anser rulleskøjter som en form for legetøj, som man kun bruger når man er barn og skal have tiden til at gå med kammeraterne. Dette syn på sporten er dog i langsom forvandling, idet man ser flere og flere ”ældre” (15+) køre på rulleskøjter. Det er dog ikke kun for ”sjov” skyld, men faktisk i brug som et transportmiddel i samme kategori som en cykel. Rulleskøjter er nemlig meget mere end ”bare” et legetøj – det er en fantastisk måde at komme frem og tilbage på, og bliver man bare nogenlunde dygtig til at stå på dem, kan man eksempelvis bruge dem til at transportere sig selv på arbejde eller i skole. Har man et par skiftesko i tasken, så kræver det faktisk ikke andet!
En fremtidig trend
Det kunne godt tyde på, at rulleskøjter vil blive en mindre trend i fremtiden. På nuværende tidspunkt siger kalenderen april måned, og til trods for, at vejret ikke er optimalt, er flere ude og ”rulle” med jævne mellemrum. Dette ses blandt andet rundt om landets søer, hvor der er cykelsti til det. Skal du derfor være med til at gøre trenden større, så kom ud og invester i et par allerede i dag!
Hvad skal man huske på, når man køber rulleskøjter?
Der findes en del forskellige typer, og det kan derfor være svært i første omgang at overskue, hvad man skal huske på. Vi har derfor her lavet en lille kort liste over, hvad du bør overveje før et køb:
- Hvad vil du med rulleskøjterne? Er det at køre langt, så skal du ud og investere i et par ”fitness inliners”. Er du derimod vild med at lave tricks og køre i skateparks, så skal du have fat i et par ”aggressive inliners”. Du kan også overveje side by side rulleskøjter.
- Hvor stort er dit budget? Man kan få rulleskøjter i alle prisklasser, og det er derfor en smart idé at have planlagt, hvor mange penge man vil ud og bruge. På den måde kan du hurtigt få skabt dig et overblik over potentielle emner.
- Beskyttelse! Husk at købe noget, som beskytter din krop. Det kan eksempelvis være en hjelm, albuebeskyttere og knæbeskyttere. Det kan synes dumt, men skulle uheldet være ude, vil du være glad for din investering!
Vi håber, at du har fundet denne artikel nyttig, og at du er kommet tættere på et valg af rulleskøjter – vi glæder os i hvert fald til at se dig komme rullende til sommer!